Masurbirk er en særlig variant af vortebirk - Betula Pendula var. carelica.
Sortsnavnet hentyder til at den er relativ almindelig i Karelien. Masurbirk findes i Finland, Baltikum og Hviderusland samt i Danmark, Sverige og Norge.
Veddet af masurbirk har en helt speciel struktur. I det lyse ved findes mørke tegninger som består af kallunsvæv og som i tværsnit af ældre stammer danner en V-form med spidsen pegende ind mod marven.
Veddet er eftertragtet til møbler, brugskunst og dekorative formål.
Når det gælder hårdhed, vægtfylde og skønhed er plantagedyrket dansk masurbirk et værdigt alternativ til truede tropiske træarter.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.